![]() |
| 1 bolle af hver + citronfromage - (se opskrift her) blev desseret til en fest |
Jeg ikke god til at følge en opskrift, dette skete også da jeg forsøgte at finde en opskrift på flødeboller. Derfor er de opskrifter jeg synes lidt om smidt i en blender og mikset sammen til min egen.
Ingredienser til 20 boller:
Bunde:
75 g sukker
35 g past. æggehvider
175 g. marcipan
Fyld:
150 g. sukker
½ dl vand
75 g. past. æggehvider
Forslag til "ekstra fyld"
50 g. nougat
2 spsk. jordbær/rabarber marmelade
400 g. overtrækschokolade
Til nougat bollerne brugte jeg mælkechokolade, dem med marmelade fik hvid chokolade overtræk.
De kloge hoveder vil nok forslå en mørk chokolade på 70 % men jeg er altså bare ikke meget til mørk chokolade, og det gik helt fint med de andre.
Trin for trin:
Bunde:
Bland sukker med æggehviderne og lad det stå ca. 1 time til sukkert er opløst.
Bland marcipanen i lidt af gangen og bland til det har en ensartet masse.
Kom massen i en sprøjtepose og lav 20 ensartede bunde på ca 3 cm i diameter.
Bag dem ved 190 grader i ca 10-12 min. Hold godt øje med dem, da alle ovnene er forskellige.
Lad dem køle helt af, gerne i køleskabet.
Fyld:
Sukker og vand koges op og koger i 2 min. Lad det køle LIDT af
Æggehvidere piskes let.
Sukkerlagen tilsættes langsomt mens der piskes
Pisk i ca. 15 min. til fyldet er som en god guf
Hvis du ønsker marmelade boller:
Vend da forsigtigt marmeladen i fyldet.
Hvis du ønsker nougat boller:
Skær nougaten i 20 stykker og placeres på bunden
Kom fyldet i en sprøjteposen
Fyldet sprøjtes på bunden som små fine toppe
Sæt flødebollerne i ovnen ved max. 100 grader i 3-5 min. hold godt øje med dem så de ikke bliver brune - de skal blot tørres.
Chokoladeovertræk:
Hak chokoladen fint
Smelt 1/3 over vandbad
Kom det langsomt op i den kolde chokolade så det varme langsomt "smelter" sammen med det kolde.
Dyp bollerne i chokolade og træk dem langsomt op så det overskydende chokolade glider af.
Lad dem køle helt af, til chokolade er helt stiv.
Kan sagtens holde sig i køleskabet en lille uges tid.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smid gerne en kommentar hvis du fx. har prøvet en af mine opskrifter eller bare har noget på hjertet.